Om Marienlyst golfklub
6 huller 0 stress!!!
Om os
Marienlyst golfklub -klubben i Aarhus V
Marienlyst golfklub er stiftet i 2004 og er resultatet af et projekt under Urban projektet. Banen ligger i Marienlystparken i Aarhus Vest. Den er anlagt med hjælp fra Aarhus kommunes naturforvaltning som en 6 hullers par -3 naturgolfbane med teesteder, fairways og greens. Banen er ment som et input til fællesskabet i boligområdet med mulighed for, på en afslappet måde, at dyrke en fælles interesse, hvor man samtidig tager hensyn til hinanden og naturen. Fordelingen af arbejdet omkring banen er, at Aarhus kommune står for at slå græsset på fairways og klubben står for at slå greens, samt at sørge for arrangementer. |
Om golfbanen
Banens huller varierer i længde fra 65-90 meter. Banen er rigtig god at øve indspil til greens på. Vi håber at dem der benytter banen vil være med til at bevare klubben og melde sig ind. Det koster 300 kr. for en sæson. Gæster kan spille for 50 kr. pr. dag. Hvis klubben lukker er der ingen til at klippe greens, det hele vil gro til, og der kan ikke spilles golf mere. Det vil være synd! Nye medlemmer og gæster kan i begrænset omfang leje udstyr for 25 kr.
Klubbens motto er
6 huller 0 stress
Og det går vi ind for! Banen er åben hele året, så du kan opleve naturens skift tæt på. Der skal ikke bookes tee tid og vi har ingen driver range.
Til gengæld har vi et dejligt fællesskab og er altid glade for at møde nye spillere. Vi hjælper hinanden, møder hinanden hvor vi er og passer godt på hinanden og banen.
Regler på banen
1. Man må ikke bruge drivere. Kun jern. Dette grundet sikkerhed
2. Slå kun ud fra måtten på teestedet, da banen ellers bliver ødelagt.
3. Læg tørv tilbage på fairway efter slag, så vi passer på banen.
4. Strafslag gives når bolden ikke kan spilles. Bolden lægges tilbage i den retning den forsvandt.
5. Vær opmærksom på parkgæster, som også færdes i parken. Vis hensyn og bed pænt om plads.
6. Ryd op efter dig selv. Tag affald, pant, skodder des lignende med dig. Efterlad banen, som du gerne vil finde den.
7. Mød hinanden med et smil og en snak. Vi har plads til alle 😊